Plakater med dyr – en verden af vinger, pels og tænder

Plakater med dyr er søde. Men de kan meget mere end bare at kigge ud i rummet med store, bedårende øjne. Og hvis du alligevel skal skifte ud, indrette om og hænge op, hvorfor så ikke forklæde væggene som en tavle spækket med læring? Fyld børneværelset med spændende dyr, man kan pege på, tale om og lære sammen med. Med lidt fantasi og engagement kan børneplakater være små vinduer til en verden af viden og opdagelser. Lad os finde ud, af hvilke plakater med dyr du kan hygge og pynte med på de mindstes værelse.

Verdenskort til børn med dyr

Forestil dig et farvestrålende kort dekoreret med nuttede, farlige og fascinerende dyr fra forskellige kontinenter. Plakater med dyr som denne er ikke bare verdenskort til børn; de er en genvej til geografisk udforskning. Dit barn vil ikke kun lære om det forskellige dyr, men også få en forståelse for, hvor i verden dyrene bor. Sammen med kænguruer fra Australien og pingvinerne i Antarktis kan du forvandle kedelig geografi til et spændende eventyr. Og det bliver ovenikøbet lettere at huske de forskellige kontinenters navne og placering, når man har dyrene til at hjælpe sig.

Plakater med dyr og bogstaver

Hvis dyrene kan hjælpe børn med at lære verdens hjørner at kende, mon så også de kan hjælpe med andre ting? Helt sikkert! Plakater med dyr kan også forvandles til en hjælpende hånd, når børn skal lære alfabetet at kende. For ligesom verdens kontinenter har sine dyr, har hvert bogstav også sine egne søde eller måske farlige dyr, hvis navn begynder med dette bogstav. A som i abe, B som i bi, bjørn og blomst og sådan fortsætter det, helt indtil vi når Å som i ål. Plakater med dyr designet som alfabetplakater hjælper børnene med at huske bogstavernes lyde og egenskaber. Således er de oplagte til børn, der er på vej ud af børnehaven og ind ad døren til 0. klasse.

Plakater med dyr fra Afrika

Hvad med at zoome lidt ind på Afrika og det store kontinents mange store og farlige dyr? Den afrikanske savanne er langt væk, og de fleste børn synes, der er spændende at lære mere om savannens dyr. Plakater med tegninger af dyr fra Afrika kan bruges til alt fra at lære fakta om dyrene og til at tale om andre måder at leve på. Med lidt ældre børn kan samtalen også gå på miljøbevarelse og klima.

De nørdede plakater med dyr

Man kan sige, at alle plakater med dyr på en måde er en lille smule nørdede. Og heldigvis er det sådan, at der ikke findes noget sejere at være end en nørd. Under de lidt mere nørdede dyreplakater kan du eksempelvis vælge dem med forskellige hval-, sommerfugle- eller mariehøns-arter. På den måde tager I sammen et skridt dybere og opdager, at en sommerfugl ikke bare er en sommerfugl. 

Plakater med havets dyr

Havet er skønt! Og det er også fyldt med fantastiske dyr – som eksempelvis hvalerne. Dyk med ned under overfladen – bogstavelig talt – og lær mere om de blide kæmper, der lever dernede. Ofte er det sådan med plakater med dyr, at der til hvert dyr er tilknyttet en række fakta, der gør dig klogere på netop dette dyr. Og hvem ved, måske kan hele familien lære en ting eller to.